Vil CV'et uddø?

  Her til morgen læste jeg en artikel, om især tech-branchens 'take' på CV'et, der indikerer at det er på tide, at gå nye veje. At CV'et måske vil uddø til fordel for andre, mere kreative input. Jeg tænkte, at det var værd at dele, nu jeg for få uger siden skrev dette populære indlæg om, hvordan du kan pimpe dit CV for, at skille dig ud fra mængden.

Det er ingen hemmelighed, at der skal tænkes kreativt for, at kunne skille sig ud blandt potentielt flere hundrede ansøgere. Når jeg kigger ansøgninger igennem, er det første jeg lægger mærke til, om det ser gennemført og "lækkert" ud. Det indbyder bare til læsning, hvilket nok har noget at gøre med, at det fanger øjet - imodsætning til en teksttungt ansøgning med dertilhørende CV lavet i word, der på de dårlige dage kan minde om en skolestil.  Det skal selvfølgelig i den forbindelse nævnes, at en flot ansøgning aldrig kan stå alene - der skal være personlighed i teksten, en relevant profil og en masse andre ting for, at "ligningen" går op. Men hvad er det så lige, du kan gøre for at skille dig ud? I følge nyeste trends er følgende ret relevante:

  • En lang række virksomheder er begyndt at skifte CV'et ud alternativer. Keepsafe, en mobile privacy virksomhed, er begyndt bede folk om at beskrive hvad de for nyligt har bygget. Dette skyldes en undersøgelse, der har påvist at folk i højere grad bliver valgt til og fra baseret på stave- og grammatikfejl fremfor, hvad der egentlig står i CV'et (karakterer, erfaring, skole etc). Det er selvfølgelig relevant i nogle brancher, at man kan stave, men langt fra alle!
  • Angellist og Linkedin har gjort det muligt, at søge jobs direkte med din profil. På den måde kan du få tilkoblet content, der normalt ikke er muligt at få med på en enkel A4 side.
  • Video ansøgninger er ifølge mange det nye (dog ikke nævnt i den indledende artikel)! Er du ikke bange for at tale foran et kamera, så vil jeg helt klart anbefale at prøve det af. Gør det kort og præcist, og vedlæg det som en ekstra gimmick i din ansøgning, da mit indtryk er, at mange danske virksomheder endnu ikke er så meget på forkant med sådan et tiltag. Det kan dog være en kæmpe fordel, da HR eller recruiter allerede dér, vil få et bedre indtryk af dig som person

Hvad gør I for at få jeres CV til at skille sig ud fra mængden?