Sukker Detox - Tips og tricks til at komme igennem en uge på Detox

Detox foodMadmæssigt er det jo ret enkelt! Hvad man må spise og ikke må spise, står på en udførlig liste i dette indlæg. Men alligevel kan det godt være lidt svært at finde inspirationen til maden, synes jeg! Derudover blev jeg i løbet af ugen klogere på, hvordan jeg bedst muligt kunne slippe igennem dagen uden cravings, undgå at synde og meget mere, som I kan læse mere om nedenfor: Forberedelse:  Det her punkt er nok det vigtigeste! Forberedelse er nok nøglen til at komme igennem(og så skrive til alle venner og familie at du detoxer, så de ikke skal forvente kaffe og kage ved dig den næste uge). For at gøre det så let som muligt for mig selv, lavede jeg en masse forarbejde i form af indkøbsliste og madplan således at jeg ikke skulle stå i ugens løb og ikke vide hvad jeg skulle lave af mad. Også selvom jeg ikke spiste hjemme eller fulgte den alle dage, var det nu alligevel meget rart! Derudover er det en god idé at snitte et lille lager af gulerødder, agurk, peberfrugt. De kan tage den lille snack sult sammen med lidt tahin dressing, guacamole eller pesto. Gem alle fristelser væk, hvis du ikke kan styre din sukkertrang, og så husk at ligge bananer i fryseren så du hurtigt kan lave lidt banan is i de pressede stunder ;)

Budget: Det blev faktisk ikke så dyrt, som jeg havde regnet med. Jeg tror at vi to mennesker brugte 400-500kr. på mad på en uge. Caféture og resturent besøg er ikke inkluderet i prisen, og jeg havde en del kød i fryseren, som helt sikkert også bidrog til det lave madbudget! Der er iøvrigt stadig masser af grønt til når jeg fortsætter min detox i denne uge!

Snacks: Udover at lave en madplan, lavede jeg også en liste med lovlige snacks, herunder "bacon chips" med guacamole, blendet banan med avocado, frosen blendet banan, gulerods stave med tahin dressing osv...

Sukkertrang: I forhold til det med den søde tand, var det især svært omkring kl. 15 og efter aftensmaden. Ihvertfald de første dage, hvorefter blodsukkeret langsomt begyndte at stabilisere sig. Når det var allerværst brugte jeg min kvote af bananer(en ikke-helt-moden banan), og lavede den entent til bananis(havde lagt nogle i fryseren om mandagen), som smoothie med avocado, ingefær, citron, mandler og vand eller som pandekager. Ellers drak jeg the med stevia(som jeg havde givet mig selv lov til)

Morgenmaden: Min morgenmad bestod som regel af æg, bacon, pølser samt hvilke grønsager jeg nu lige havde lyst til eller havde fra aftensmaden dagen før. Jeg er klar over, at de færreste nok har så meget tid om morgenen, så til dem der møder tidligt, vil jeg anbefale at lave en masse ægmuffins om søndagen, som kan fryses ned og tages op hver aften inden man går i seng. Så meget kød i og grønsager som muligt, gør at du kan holde dig mæt i længst tid. Alternativt kan du lave smoothie(med enten en banan eller æble og grønsager) eller blende en banan og en avocado og spise det som yoghurt.

Frokost: For mig var frokost svær da jeg sjældent er så krea på den front. Enten kan man spise rester fra dagen før eller lave kål wraps med tun og salat samt tahin dressing. Du kan også lave en masse "Frikadeller" og pakke en masse grønsager og nødder samt tahin dressing eller pesto.

Aftensmad: Her gav jeg den gas med det kød jeg havde lyst til, og en masse grønsager. Enten stegte, dampede eller rå. Jeg lavede blandt andet end sukker lækker tahin-slaw med kål og gulerødder. Suppe var også på menuen i form af græskarsuppe m. koriander og stegte græskarkerner. Og når det skulle være rigtig lækkert lavede jeg bagte græskarfritter med salt og cayanne peber! Det er næsten bedre end pommesfritter ;) Mulighederne er som sagt mange!

Dyppelse: Det jeg kæmpede lidt med i starten var at maden var lidt tør! Efter en dag fik jeg dog lavet lidt tahin dressing og købt noget pesto(selvom det vidst ikke helt var lovligt i forhold til parmasan ost, men gad ikke lave det selv). Det er altså guld værd når maden ellers synes lidt kedelig. Du kan også lave noget soltørret tomat pesto(eller købe, som jeg gjorde)... Her mangler jeg stadig lidt flere valgmuligheder, så sig endelig frem hvis du kan komme i tanke om mere ud fra hvad der er lovligt på listen! Tahin dressing: laves med  ca. 1 dl. tahin(kan købes i de flest grønthandlere eller store supermarkeder), en halv citron, lidt cayanne peber, salt og vand. Når først du kommer vand i, bliver den helt tør, men bliv ved med at komme vand i og røre rundt indtil den bliv lind og mere flydende.

Synde: Det er jo aldrig godt at synde når nu man har sat sig et mål, men jeg er altså også faldet i vandet en gang eller to, og har fået spist lidt mere af den tilladte mængde rødbede samt græskar de enkelte dage. Ogehm... Der skete altså ikke det store! Prøv dog så vidt muligt at holde dig til det du må, og ellers er det bedre at synde med sunde ting som en ekstra banan eller stykke frugt på "forbudt listen". Og kan du bare SLET IKKE leve uden din skyr til morgenmad, så kom igang alligevel og prøv  kun at spise skyr hver anden dag. Jeg tror på, at al indsats er bedre end ingen indsats!

Spise ude: Som udgangspunkt kan det godt være lidt kedeligt at spise ude hvis man er på detox. Og når vi snakker take away er det nok endnu sværere - især hvis man bor i mindre byer, eller som jeg på Amager, hvor eneste mulighed er pizzamand 1 eller 2. Om mandagen var jeg på resturent i Tivoli og måtte vælge en forret og ydermere vælge dressing og brød fra. Lide kedeligt, men det er en sejr at kunne være standhaftig(og det er jo kun 1 uge).Så, kig på forretterne hvis du er ude på en mere traditionel resturent - der er sikkert noget du let kan tilpasse kostplanen. Af take away i byen, kan jeg nævne Fredcos Deli, Chilli Milli, WEDOFOO og er du på god fod med pizzamanden kan han sikkert lave en salat med kyllingskød, salat og olie eller pesto over.

Varighed: Jeg startede en uge - det er OK overskueligt! Og nu er jeg klar til en uge mere, for at se hvad der sker. Prøv selv med en uge, da de tre uge som denne sukker detox eller er udformet til, kan virke ret uoverskueligt! Går det godt, så prøv en uge mere. Om ikke andet kan det kickstarte en sundere livsstil :)

Til slut vil jeg sige at det IKKE er en sultekur! Jeg har spist masser af mad - lige indtil jeg ikke var sulten mere(og lidt til). Du skal på intet tidspunkt føle dig sulten, og hver ikke forskrækket over, at du måske spiser en masse fedt fra kød og nødder - det binder sig ikke til kroppen på samme måde når du ikke får mejeriprodukter, stivelse og alt det andet fra no-go-listen.

Og.... så vil jeg gerne høre om der er noget I gerne vil vide mere om, noget jeg skal tænke over, forbedre til næste uge, hvor jeg selvfølgelig også laver opfølgende indlæg! Er I klar på en god omgang Detox med mig i denne uge?

Simone Moelle4 Comments