Sådan gik min "Sugar Detox Challenge"

DSC_1323Så er det præcis en uge siden at jeg gav mig selv den challenge, at skulle overholde en - for mig - striks 'no sugar'-detox. Hvis jeg selv skal sige det, så er det gået pisse godt, også selvom der har været lidt svipsere her og der. Dog ikke af de store syndige jeg-har-ædt-en-hel-pakke-Marabou- syndere. Overhovedet faktisk... Det var "bare" lidt raw kage, lidt mælk og måske for meget græskar i forhold til det anbefalede... Men hvad fanden! Jeg har tabt mig 3 cm. om livet på en uge udelukkende ved at sidde på min flade og spise kød, æg og grønsager. Not bad! Men det primære mål var også blive mere frisk, lære at sige "NEJ(tak)" og ikke føle de samme cravings efter sukker. Alt det har jeg opnået på kun en uge, så det er jo en succes... Også selvom det sikkert ikke vil være sådan for evigt haha!Derudover synes jeg også at min nattesøvn har været mere rolig omend jeg er løbet lidt mere toilettet på grund af al det vand, kaffe og thé, jeg har drukket.

på 3. dagen fik jeg pludselig uren hud og slog ud flere steder på kroppen, som en teenager der har rullet sig i pizza. Jeg havde godt nok læst mig til, at det ville ske men det var alligevel sjovt at tænke på, hvordan kroppen bare afstødte de affaldsstoffer den ellers er blevet fyldt med.

Den her detox kur, om man vil, er beregnet til at vare i 21 dage og ikke bare 7, som jeg nu har prøvet. Flere steder på nettet står der, at 2. og 3. uge skulle give endnu bedre resultater, og huden vil gå fra klammo(som den er nu) til fin og strålende, som bare en af bonusserne. Og det er noget jeg er blevet lidt nysgerrig efter at blive klogere på... SÅ, selvom I sikkert er en del der forventer en helt ny challenge, har jeg egentlig tænkt mig at challenge mig selv til at køre endnu en uge med detox. Bare for at se hvad der så sker...

Sværeste ved den her Challenge: Well, at gå endnu en uge uden slik og andet guf! Det glæder jeg mig mest til: Forhåbentligt kommer min hud til at blive pænere og jeg vil få en endnu bedre følelse i kroppen. Det glæder jeg mig mindst til: Jeg har fundet ud af, at det er en anelse kedeligt at detoxe og være social samtidig, så det er nok det sociale aspekt. Hvor hårdt det end lyder, for hvem gider ikke være social? Omvendt skal detox ikke stoppe mig...

Som jeg snakkede om igår, som kommer denne dag til at stå i detoxens tegn, så I kan se fremt til flere indlæg i dag. Hvis I ikke gider læse det, er det helt okay.

Simone Moelle4 Comments