Road trip in California part 1 // Planning

californien-rundrejse-monterey-high-way-1-big-sur
californien-rundrejse-monterey-high-way-1-big-sur
californien-rundrejse-leje-bil
californien-rundrejse-leje-bil
californien-rundrejse-monterey-peninsula
californien-rundrejse-monterey-peninsula
californien-rundrejse-nikon
californien-rundrejse-nikon
californien-rundrejse-san-diego-lafayette-hotel
californien-rundrejse-san-diego-lafayette-hotel
californien-rundrejse-san-diego-strand
californien-rundrejse-san-diego-strand
californien-rundrejse-santa-barbara-solnedgang
californien-rundrejse-santa-barbara-solnedgang

Det her blog post har jeg gået og grublet over i lidt tid, for det fortjener omtanke! Det slog mig nemlig da jeg planlagde min rundrejse i Californien , hvor få gode råd der er omkring sådan en tur. Alt planlægge en rundrejse, road trips og generelt rejse, hvor man skal besøge mere end én lokation, kræver nemlig rigtig meget planlægning og selv ville jeg ønske at jeg havde brugt en anelse mere tid på planlægningen af denne tur. Men man kan jo altid være bagklog, og det vil jeg så være i dette indlæg.

Min far søster og jeg ville se ALT! Så vi besluttede os for, at tage en Californien rundtur på speed - helt præcis 7 byer/områder, som endda også tæller en sviptur til Nevada for, at se "Sin City". For at dække hele turen, så tænker jeg at lave det her indlæg omkring hele planlægningen, og så et indlæg omkring hver by vi besøgte på de 14 dage jeg var afsted. Men først er et par tips, og gode råd på et helt overordnet plan ( I kan iøvrigt se en oversigt over, hvor vi var på kortet nederst i dette indlæg):

Hvilke byer?  Vil ville se så meget som muligt, så vi startede i San Francisco, og tog så til Monterey, Santa Barbara, Los Angeles, San Diego, Las Vegas og Yosemite, hvorefter vi vendte tilbage til San Francisco. En rundrejse i Californien kan bestemt gøre det med færre byer, men også med flere såfremt der er mere tid. Havde vi haft mere tid, ville jeg udover at blive længere i hver by, tage et smut forbi Napa Valley som har et af de bedste vindistrekter i USA.

Hvilken vej rundt? Ruten vi tog, bliver kaldt The Golden Circle, men hvor du starter, og om du skal køre med eller mod uret, afhænger rigtig meget af den enkelte. Vi startede i San Francisco fordi det var rart at starte i en tempereret storby, og valgte så at køre mod varmen til LA via High Way 1. Der findes forbavsende lidt læsestof om High Way 1, men det er kort fortalt en af de mest smukke ruter i californien. Ruten strækker sig fra SF til LA, og 90% af tiden foregår på snoede kyststrækninger. SF til LA kan klares på motorvej på 6-7 timer, men gør jer selv den tjeneste at bruge de 1-2 dage på at køre nedad High Way 1. Hvorfor jeg bruger så meget tid på High Way 1, er fordi den rute faktisk bestemt hvilken vej rundt i Californien vi ville køre. Vælger du nemlig, som os, at køre fra SF til LA, og ikke SF til Yosemite, så kører du længst ude mod kysten, og har generelt det flotteste udsyn fremfor den anden vej rundt. Er du ikke ligeså betaget af natur som jeg, så kan du snildt spare noget tid ved, at holde dig til motorvejen eller kører fra SF til Yosemite og ned til Las Vegas.

Hvilken Bil? Du bruger generelt RIGTIG meget tiden i bilen, så jeg vil helt sikkert anbefale en større model, end hvad du normalt ville vælge i Danmark. Dertil er det ganske billigt at leje biler og købe benzin i USA, så forkæl dig selv - efter 7 timer på landevejen er det skønt med benplads, automat gear og hele baduljen. Oh ja, automat gear er mere en selvfølge - faktisk skal du virkelig lede efter en bil med manuelt gear, som vi er vandt til her i Danmark. Men du vender dig altså hurtigt til det, og faktisk vil jeg gå så vidt, som til og sige, at automat gear er helt fantastisk! Nu vi er ved biler, så væn dig iøvrigt til at amerikanerne kører virkelig dårligt! Ikke råddent som i Italien, men bare dårligt. Du må for eksempel overhale indenom, hvorfor mange synes det derfor er deres ret til at blive ude i overhalingsbanen. Så irriterende...

Hvad med Hotel? Det her tip vil ændre dine USA rejser for evigt, så hold tight! Vi bookede kun hotel i San Francisco, og valgte derfra at tage det som det kom. Det gav en enorm frihed, at vi ikke havde et sted at skulle være på en bestemt dag. Det gjorde for eksempel også, at vi kunne tage afsted fra Santa Barbara en dag før tid fordi vi havde set alt vi ville se. Og nu til det tip... Vi fik tippet fra en ven i SF, som selv ynder at rejse meget i USA, og som elsker luksus hoteller, men hader at betale de absurde priser. Derfor skal du bruge appen Hotel Tonight - det er kort fortalt en app som samler de bedst ratede hoteller, og giver de bedste priser på ledige hotelværelser på dagen. Udvalget er derfor mindre end fx. hotels.com men til gengæld er du sikker på at booke noget, der rent faktisk er godt. Hotel Tonight virker også i andre lande, men er mest udbredt i USA. Vil du bo super billigt, er der ledige motels i alle byer, men de er mest placeret i yderkanterne eller ved motorveje, hvilket kan være lidt creepy. Og når du er så lidt i hver by, så er det også rart at være placeret centralt.

Hvad skal jeg se? 

Du skal se alt det du overhovedet kan! Men når tiden er knap i hver by kan det være svært se alt man gerne vil. Især når man som jeg, egentlig hellere vil oplever byer som de lokale, og ikke som en turist. Normalt ville jeg ty til Yelp (som jeg ELSKER at bruge i København), men den er ret så kommerciel i USA, hvorfor du ikke altid kan stole på kvaliteten af ratings. Istedet vil jeg anbefale Townske - det er en app, med city guides fra lokale og "cool" rejsetyper, som tilfældigvis også er super dygtige til at tage billeder. Jeg har selv brugt den til at opdage nye spots i København, og den fungerer lige så godt i stort alle de byer, jeg har besøgt siden jeg fandt den.

Næste indlæg i rejse dagbogen bliver omkring San Francisco! Stay tuned...

californien-road-trip-the-golden-circle
californien-road-trip-the-golden-circle