Opskrift // Sunde Kylling nuggets

kyl10Kan I huske at jeg i denne opskrift sagde at der ville komme mere til den? Well, here it is. Sunde kylling nuggets, der smager så godt, at jeg minimum laver dem en gang om ugen siden jeg fik opskriften af en veninde. De er nemme at lave. Præcis som jeg ønsker en skrift skal være når nu man har 1000 andre ting i hverdagen, der også skal passes. Her er opskriften, så lov mig lige at I prøver dem.

kyl kyl1 Du skal bruge:  1 pakke kyllinginderfilet 5-6 stykker groft knækbrød 2 æg 1/4 mælk salt og peber 1/2 citron soja

Fremgangsmåde: 1. Start med at marinere kødet i lige del citron lige del soja. Jo mere tid det kan marinere desto bedre, da det gør kødet mere mørt. Men jeg har også lavet denne ret efter at det kun har marineret en halv time. Og jeg har vidst nok også lavet dem uden at marinere kødet, omend det ikke er helt så godt.

kyl22. Mal i mellemtiden knækbrødet. Jeg bruger en kødhammer, men en god blender kan også bruges. Det er bare vigtigt, at det ikke bliver malet for fint da det ellers mister sin "crunch".

3. Når kødet har marineret, laves æggemassen til paneringen. Slå de 2 æg ud i en skål, og tilfør derefter mælken samt lidt salt og peber. Rør det hele sammen til en ensartet masse, og vend derefter et stykke kød i massen og derefter i knækbrødsraspen. kyl5 4. Steg filetterne sprøde i olie på en pande. Det gode ved disse er, at de ikke opsuger lige så meget olie, som almindelig panering, men de smager stadig ufattelig syndigt. kyl7 5. server filetterne mens de stadig er varme sammen med en lækker salat og sweet chili sauce. Jeg vil anbefale denne bacon salat eller luksussalaten med rosenkål, hvis du har god tid, som tilbehør, men det er kun fantasien, som sætter grænser. kyl9 kyl8

Rigtig god appetit!

Simone Moelle8 Comments