Mine Bedste Råd Til At Blive Bedre Til Networking!

Fra jeg skrev dette indlæg om at være introvert til der, hvor jer er idag, er der sket sindssygt meget, hvorfor jeg også med god samvittighed kan skrive et indlæg om, at blive bedre til at networke. Det kommer nemlig langt fra naturligt til alle, og jeg selv har været en hel del år om, at bygge noget der minder om et netværktalent op. Men 'by all means', det kan altså gøres hurtigere! Først og fremmest: Netværk er alt i dag hvis du vil lande et fedt job, blive opdateret på de vigtigeste nyheder indenfor dit felt og bare generelt stå stærkere karrieremæssigt. Så, netværk netværk netværk! - Det kan faktisk gå hen og blive sjovt.

Start online på Linkedin eller Twitter Det kan synes skræmmende at gå ud i den store verden, og så ellers bare gå igang med at 'networke' - Det ville måske også være lidt mærkeligt. Anyhow, start med at opbygge et netværk på Twitter og Linkedin indenfor det felt, du beskæftiger dig med. Personligt bruger jeg mest Linkedin, og det er altså ikke småting, jeg har opstøvet af givtige kontakter i forhold til karriere. Folk er som regel ret openminded for at 'connecte' så længe du skriver en forklaring på, hvorfor du gør det og hvordan I kan drage fordel af hinanden. Vær ikke bange for, at skrive til folk for, at mødes til en kop kaffe og en vidensdelings session - så længe det er meningsgivende, så er det faktisk noget de fleste vil sætte pris på.

Deltag i sjove networking events Networking behøver slet ikke være kedeligt eller nervepirrende. Der er masser af events rundt omkring i byen på forskellige dage og tider af døgnet, der kan give anledning til at udvide sit netværk. Mine favoritter er gå-hjem-møder, der som regel indeholder en foredragsholder og så et glas vin efterfølgende. Det bliver altid lidt mere 'loose' når alle har fået en lille skid på (; Find disse events på Facebook, communities, nyhedsbreve eller hvor dine karriereinteressenter nu engang holder til. Og så tænkt mere bredt end bare netværks events. Det kan være konferencer, foredrag eller fx. workshops.

Small talk med mening Snak om alt og ingenting er noget af det værste efter min mening. Selv går jeg altid strategisk til værks først og fremmest med en glad og positiv attitude, og så sørger jeg altid for at spørge mere ind til personen. Hvad laver de? Hvordan er de kommet dertil, hvor de er idag? Hvad er de igang med? Hvis vi har været til et oplæg om et emne, så spørger jeg ind til deres holdning omkring det og så fremdeles. Jo mere info du kan få, desto bedre og så snart I finder noget I begge har til fælles, som I er passioneret omkring, så hold fast i det emne. Hvorfor? - Jo, folk er mere tilbøjelige til at hæfte sig ved netop dig, hvis I har bare det mindste til fælles - vi snakker helt ned på det niveau, at bare jeres mødre  hedder det samme, så er det positivt!

Appearance does matter!   Iklæd dig det der gør dig tilpas, men også sådan som du gerne vil fremstå overfor andre - der er nemlig ikke noget værre end ikke at føle sig tilpas og selvsikker når man skal møde nye mennesker. Første håndsindtryk er det vigtigeste, og her er det vigtigt at tænke konteksten i betragtning: Hvilken branche, hvem vil du gerne snakke med, hvad vil du gerne udtråle osv. Der er ikke nogen gylden opskrift på dette, men jeg kan ihvertfald fortælle hvad jeg selv gør. Høje hæle giver mig en rank positur, noget ekstra højde og samtidig en feminin elegance, der gør mig mere selvsikker. Så, ingen sneakers tak. Derudover foretrækker jeg en blanding af corporate og fashion, hvilket skal ses i lyset af det jeg arbejder med. Jeg vil gerne udstråle professionalisme, men samtidig også understrege overfor den tech verden jeg som regel begiver mig i, at jeg/vi er en smule anderledes. Det er et interessant miks, som tit vækker folks nysgerrighed idet mode sjældent er noget folk går op i - det kan bruges til din fordel, at folk allerede på forhånd er nysgerrige omkring din person.

Start i det små Du behøver ikke at have networket med hele salen for, at du kan kalde det en succesfuld aften. Start i det små med at sætte dig et mål, der hedder 1 person, skal du have snakket med, og added på Linkedin inden 24 timer. Eller hvis du er helt vildt utilpas ved at starte med at netværke, så brug et par gange på, at tage ud til events, og observér hvordan andre gør. Bemærk kropssprog, hvordan der approaches og hvilke emner der debatteres. I den forbindelse vil jeg på det kraftigeste anbefale at tage afsted alene til sådanne arrangementer. Eller i det mindste sammen med en med samme agenda således, at I ikke står to personer i en lille lukket klynge. For det kommer der sjældent noget godt ud af.

simone moellerComment