iværksættertanker #5 // Bump på vejen

DSC_8269De sidste to dage har jeg ligget syg, både med rigtig ondt i ryggen og en slem omgang influenza. Så overskuddet var slet ikke til at blogge.Influenzaen startede torsdag, men symptomerne har nok siddet i kroppen hele ugen. Det hele ramlede også bare sammen for mig i torsdags, og kombineret med at jeg nok ikke har passet så godt på mig selv, som jeg har troet, ja så sagde kroppen bare fra til sidst.

I ved jo, at jeg er igang med speciale, hvilket jeg nu har udskudt aflevering af indtil juni. På den ene side befriende, på den anden side er det jo bare at skubbe læsset lidt længere ud i fremtiden. Dertil kommer at mine vejledere og jeg blev enige om en ny vinkel på specialet, hvilket praktisk talt betyder at det jeg nu har skrevet, skal laves helt om. Anyways, det kom på plads i torsdags og samme dag fik jeg også af vide at en leverandør i Kina, havde droppet samarbejdet fordi han ikke kunne give min lille leverance den opmærksomhed, jeg fortjente. Og for lige at toppe det hele, meddelte en leverandør af de sneakers, jeg gerne ville have på shoppen, at de var udsolgt. Alt sammen på én og samme dag! Jeg tør næsten ikke sige det, men "kan det blive meget værre?" - lige pt. så føles det ihvertfald som en KÆMPE forhindring.

Jeg ved endnu ikke hvad det kommer til at betyde for min webshop, at jeg nu skal finde en helt ny leverandør til en del af min produktion, men jeg har aftalt med mig selv at pleje mit helbred i løbet af weekenden, og så tage problematikken på mandag. Det er også lidt "hyggeligere" at være syg nu, for igår overraskede min far mig med at have købt en seng, jeg ellers har gået og sparet op til i flere måneder. Han synes det var synd for mig, at den gamle seng ødelagde min ryg, og det kan jeg da kun give ham ret i! En god nattesøvn er virkelig alfa omega både for helbredet, men i den grad også for arbejdsindsatsen! Jeg sov således som en drøm i nat, og følte mig tilmed rimelig frisk her til morgen, hvor familien kom ind til morgenmad. Jeg håber på at kunne opdatere nærmere inden længe, da det virker til I synes det er okay spændende at følge med omkring processen ved opstart af min virksomhed.

For nu vil jeg bare slappe af, men jeg skal også lige huske at minde jer om den mega awsome konkurrence med Kähler kaffesættet. Der bliver fundet en vinder imorgen, så husk lige at deltage ;)

Simone Moelle4 Comments