Iværksætter tanker #2 // Lavt selvværd

8f07f41d26199aee3429e7962852e14aPicture source: Pinterest Nu skal det jo ikke være et flæbe indlæg, jeg flæber sjældent, lidt for sjældent vil nogen mene. Men det er vidst en anden snak. Og så alligevel ikke... Lad os da lige starte fra begyndelsen.

Som helt lille blev jeg hevet ud af en super god klasse med trygge rammer, søde veninder og faktisk også lidt drengevenner. Min forældre havde solgt vores lille hus, og med det ventede en ny klasse. Faktisk kan jeg huske, at jeg glædede mig lidt til det, for det var skisme da spændende med nye venner og nyt hus! Så Simone 10 år tropper glad op på den lille byskole, langt ude på landet i noget der på det tidspunkt var højeste mode i København (I ved, Harley Davidson gamacher, plateau sko og orange fleece trøje - sidstnævnte var vidst mere min egen opfattelse af mode). Retrospektivt var det en meget dårlig idé, at komme der og spille fandango i to numre for store plateausko, for de næste 5 år frem stod den på mere eller mindre konstant mobning. Jeg var i klassens øjne grim, bleg, ulækker og tusind andre ting som ikke havde flatterende konnotationer. Til sidst begyndte jeg selv at tro på det, og det lagde altså lidt en dæmper på selvtilliden. Jeg kan idag mærke at mange af de dårlige sider jeg har i dag, skyldes den mur jeg byggede op omkring mig som følge af mobning i min barndom.

En af de ting jeg især har døjet med under hele denne iværksætter proces, er det dårlige selvværd. Det ene øjeblik er jeg helt høj ved tanken om, at skulle være min egen lykkes smed, og det næste er der en grim lille stemme i mit hoved, som siger jeg ikke er god nok. Hvad kan jeg egentlig? Hvorfor skulle folk gide at købe noget fra mig? Jeg har ikke kunnet finde ud af, at lave en kæmpe stor blog, så hvorfor skulle jeg kunne finde ud af at lave et succesfuldt modebrand? Hvad ved du egentlig om mode? - Kort sagt alle mulige demotiverende tanker! Når jeg skal forklare andre om mine idéer og planer, siger den lille stemme at jeg ikke dur til noget, så jeg må hellere være ydmyg og holde igen med at være for højtråbende omkring det jeg vil lave. Det ender derfor altid med at være en samtale der ender i, at jeg siger "nu må vi se hvad der sker", og "det bliver bare et hobby projekt, for jeg er jo ikke designer men synes bare det er sjovt". Det er dog bare langt fra sandheden, for inderst inde vil jeg jo være pissehamrende god til det jeg laver, og jeg vil levere en pisse ved webshop med mode og accessories til jer og alle andre!

Forleden havde jeg en snak med mine to vejledere, da det selvsagt også påvirker min skriveproces omkring specialet. De har virkelig været guld værd! Det endte det lidt som en terapi time, hvor jeg startede med at sidde med gråd i stemmen fordi jeg følte at hele verden var imod mig, til at gå derfra fyldt med energi og overskud! For nej, jeg har ikke noget kæmpe brand i ryggen, en dygtig mentor eller en rig investor. Men til gengæld har jeg gåpåmodet til nu at være kommet så langt til, at turde sige min drøm højt! Og det er mere end hvad mange gør. Jeg er nået frem til, at lige meget hvad det her ender med, så har det været penge, der er godt givet ud. Og sådan har min søster det heldigvis også - for hun smider jo også lidt penge i projektet. Derudover er jeg blevet anbefalet at skrive logbog for at få mine tanker ned på skrift, og så har jeg fundet lidt tips på nettet som egentlig giver rigtig god mening. Nogle synes jeg allerede at have fuldført og andre såsom at acceptere fejl samt spørge om hjælp virker lidt mere tricky for sådan en som mig.

- Find ud af hvad du brænder for - Fortæl om din idé, men forær ikke din forretningshemmelighed væk. - Acceptér fejl - Fokusér på dine kunders behov - Spørg om hjælp - Find gode sparringskammerater

Ovenstående må være mit mantra fra nu. Næste projekt bliver at få en hel klar vision om hvilken retning jeg vil gå i, og når det er klart skal jeg nok give lyd om det :)

Simone Moelle6 Comments