"Hvorfor ikke bare dyrke det skønhedsideal, der gør dig til den bedste udgave af dig selv?"

article-2521921-1A0694B200000578-525_964x508Jeg har skrevet et langt indlæg omkring mine tanker mht. til skønhedsidealer. Et emne der efterhånden er debatteret til ekstremerne, men hvor jeg tit føler at folk skal "forsvare sig" lige meget hvilken lejer de står i. Jeg har tit tænkt, "Hvorfor ikke bare dyrke det ideal, der gør én til den bedste udgave af sig selv?" - det er ihvertfald den indgangsvinkel, jeg selv har, når jeg gang på gang skriver om de skønhedsbehandlinger, jeg har fået lavet som ambassadør for Akademikliniken (eller den gode klinikTA). Indtil nu har jeg bare aldrig turde går helt i dybden med mine tanker - simpelthen af frygt for heksejagt fra folk, som deler en anden holdning end jeg selv(jeg ved jo fra andre bloggere, at det er et farligt emne at bevæge sig ud i). Så please, kære læser, hvis dette indlæg støder dig, vil du så ikke trods alt bevare en ordentlig tone? Jeg skriver ikke dette indlæg for at træde nogen over tæerne, men for at forsøge at finde en balanceret tilgang til dyrkelsen af alle de skønhedsidealer, der er derude.  Derudover, så er det hele bare et virvar af tanker og efter at have læst det hele igennem 100 gange, ved jeg snart ikke selv, hvad der står eller om jeg er kommet til at modsige mig selv haha! I den her uge har Dr3 haft tema om kvindekroppen, et tema jeg var blevet inviteret til at deltage i, men som jeg takkede nej til. På mange måder synes jeg nemlig at medierne gør det der med kropsidealer meget sort/hvid - fx. Hollywood fruer, som lever livet(et liv de på mange måder har fået pga. deres udseende) vs. Skræmme eksempler på enten tykke, tynde eller "skønhedsoperationer gone wrong". Personligt føler jeg ikke at jeg hører til i nogen af de kasser, og vidste derfor ikke hvad jeg kunne bidrage med til DRs tema. Jeg har ikke lyst til at blive udstillet, eller måske endda føle at jeg skal skamme mig? Sådan kan jeg nemlig godt engang imellem have det, altså at jeg bør skamme mig fordi jeg ikke ligger skjul på, at "hey, jeg har sgu fået fixet lidt ting hist og her". Eksempelvis hvis jeg  står i en situation, hvor folk er så venlige at komplimentere mig for mit udseende, og jeg så - som en service meddelelse - fortæller dem at det er gjort pænere med lidt hjælp, og jeg ikke bare triller ud af sengen sådan hver morgen. Det er på sin vis ikke acceptabelt, oplever jeg, og det kan undre mig. Jeg føler, at I Danmark er det forkert at være tyk, det er forkert at være tynd, det er forkert at være totalt ligeglad med sig selv, og det er sandelig også forkert at gå op i sit udseende. Hvad må man egentlig?

Nogle gange har jeg lyst til at sige til medierne, at de altså snart må ryste godteposen og komme op med nogle historier som ikke konstant bevæger sig i grænsefelterne når det kommer til skønedsidealer. Hvorfor ikke snart fortælle om, hvordan man bare kan få det bedste mulige ud af sig selv med den kropstype man nu en gang har? For har man ikke bare lyst til det uanset kropstype, højde og drøjde? Eller hvis man er inde på skønhedsbehandlinger, så fortælle om, at de ikke gør dig til et freak show(medmindre du selv ønsker at gå til ekstremerne) men så sandelig heller ikke gør dig til et mere lykkeligt menneske medmindre du selv ønsker det? Nu har jeg efterhånden erfaret, at lykke ikke kommer i form af en kanyle med glasklart gele i,som bliver sprøjet ind hist og her.

Det er en samlet pakke, som hedder at "gå op sig selv" og om man vælger at tilføre restylane til den pakke, så ændrer det ikke på det faktum, at det gør dig til den bedste udgave af dig selv, som i nogle tilfælde måske kan gøre det lykkeligere (det kommer vel an på hvordan man udnytter det?). Jeg er på ingen måde tilhænger af, at gå til ekstremerne, og bliver så ked af det når folk fører deres krop ud på en rejse, den slet ikke er bygget til. Jeg er ingen size 0, og bliver det aldrig, så derfor prøver jeg heller ikke på at transformere den om til det. Den tynde kvindekrop er smuk, men jeg synes en veldrejet kurvet kvinde er lige så smuk - begge kropstyper skal langt de fleste arbejde for. Derfor mener jeg, at hvis man skal gå op i sig selv, er det godt at finde "rollemodeller", der ligger tættest på den kropstype man selv har istedet for at se på, hvad der prædikes i de gængse modemagasiner. Eksempelvis synes jeg at Kim K og Tara Lynn er vanvittigt smukke, men i forhold til min kropstype og ansigt, er det ret urealistisk at jeg nogensinde kommer til at ligne dem. Men når jeg kigger på dem, ser jeg netop to kvinder, som er den bedste udgave af dem selv. Det kan altså føre det dig langt, at føler du er den bedste udgave af dig selv, uanset om du er plus size, tynd, har krum næse eller høje kindben. - Og hvorfor ligger jeg så tryk under "føle"? Jo, fordi det hele handler om den følelse man har indvendigt - lykke kommer vitterligt indefra. Det er altså ikke lyv!

Så kære piger, damer og ikke mindst jeg selv. Vil I ikke snart stoppe med at lytte til mediernes konstante snak om kropsidealer - om hvad der er rigtigt og forkert? Lyt istedet til hvordan du selv har det, og hvad du har lyst til i relation til hvad der er muligt... Har du lyst til at få lavet læber? Så gør det... Har du lyst til at få større eller mindre bryster? Så gør det, og har du lyst til ikke at gøre noget, så gør det - gør hvad der skal til for at du føler, du er den bedste udgave af dig selv. Eller lad vær'. Lige meget hvad, skal du aldrig skamme dig, over det valg du træffer. Men tro ikke at noget "udefrakommende" eller sindssygt tynde, trænede kroppe gør dig til at lykkeligt menneske... For er det ikke bare det vi alle stræber efter, altså lykke?

(Efter at have set nogle af de skræmmeeksempler, som DR3 har statueret, så vil jeg også bede jer om at være forsigtige, og vælge behandlingssteder som har et godt omdømme. Måske det er dyrere, men man betaler mange gange også for ekstra lange uddannelser og kurser til behandlerne.)

OBS: Jeg er nu ved Alfa Omega Klinikken!