Det ultimative self tanning kit - når du ikke har tid (eller lyst) til solbadning

  Det kan være svært at nå det der med at få en "nice tan" når de fleste af døgnets vågne timer går med at sidde indendørs bag en skærm. Her er selvbruneren min bedste ven, og selvom jeg foretrækker at få gjort det professionelt (Anne Q er min foretrukne klinik i København), så kan en hjemme tanning sagtens gå an. Det kræver dog de rette produkter, og den rette tilgang! Plamager, orange skær og tør hud er nemlig nogle af følgevirkningerne, hvis det ikke gøres ordentligt! Jeg har prøvet en del produkter, jeg har tilsendt i gaver, og er dermed nået frem til mit favorit lineup!

1) Scrub Scrub!  Det bedste resultat, hvad end du selv gør det eller får det gjort professionelt, opnåes ved at skrubbe huden fri for døde hudceller. Det kan enten gøres ved en hamphandske eller en body scrub. Selv foretrækker jeg sidstnævnte idet du også får fugtet huden. Lige pt. bruger jeg African Ximenia Scrub, der udover at være ret effektiv, har en lækker let krydret duft. Husk dog, at de fleste body scrubs indeholder olie, hvorfor det er bedst at bruge dem senest 24 timer før du påfører self tan. Ellers risikerer du, at self tanneren ikke sidder fast.

2) Self tanner time!  Påfør din foretrukne self tanner med en tanning handske. Eller en pensel/børste. Jeg er begyndt at bruge en stor kabuki børste på nogle områder omkring brystet og mave, hvor jeg synes det ellers kan være svært at få et flot resultat med en handske. En børste giver nemlig et mere jævnt resultat! Jeg har lige brugt det sidste af min California Tan, som sammen mærkerne ,Vita Liberata og St. Tropez, er den bedste og mest naturlige self tanner. Det der dog gør California Tan ret anderledes, er at den er mere "Toffee"-farvet, som passer ret godt til min hud. De fleste andre self tanners i nordiske lande kan godt være med et olivengrønt skær. Simpelthen fordi den kolde tan passer bedre til de fleste nordboere. Bare ikke mig.

3) Face tan!  I langt de fleste tilfælde vil jeg anbefale en speciel tanner til ansigtet. En der ikke udtørrer huden, og en med en lidt mere mild kulør. Jeg er personligt red vild med James Read, der har lavet en Express Mask Tan, som stille og roligt opbygger din tan over 20 min. Udover at fugte huden, så får du en flot og naturlig kulør, som holder i lang tid.

4) Shine! Huden kan godt blive lidt tør når du bruger self tanner, og det er synd når kuløren ellers sidder lige i skabet. Til at skabe en illusion om silkebløde, nybarberede stænger, så kan jeg anbefale af bruge en olie med shine. Personligt er jeg blevet ret begejstret for Vichy 3-Gold Oil, der udover at fugte, giver den smukkeste shine.