An Update on my "Keep-my-skin-young"-project!

En regnvåd tirsdag morgen i sidste uge trådte jeg ind i den majestætiske opgang til Alfa Omega klinikken, som jeg kender så godt. Den ligner sig selv, stadig smuk og elegant, ligesom da jeg startede med at få lavet forskønnende behandlinger som 23-årig. Det startede med at jeg fik lavet læber, og siden da har jeg holdt det ved lige samt enkelte gange forsøgt mig med større kindben, fjernet render under øjnene og andre småjusteringer. Aldrig noget stort, men over årene har det ændret mit look til det bedre. Det look vil jeg gerne holde ved lige.  

At holde sit look ved lige er dyrt, men det bliver dyrere med alderen hvis ikke du sætter ind mens du stadig er ung. Det giver måske sig selv, men for at sætte det i perspektiv, så er det lettere at holde et glat papir glat end, at udglatte et krøllet papir. Sådan er det også med huden. Når jeg kigger mig i spejlet, synes jeg selv at jeg ser yngre ud end mine jævnaldrende. Jeg har ikke nogle smilerynker om øjnene, min hud er glat, mine læber naturligt store, og mine kindben høje. Men det har altså ikke altid været sådan. Det er kommet gennem små ændringer og justeringer gennem de sidste mange år. Ikke noget stort eller synligt, men lige tilpas til at jeg altid bare har følt mig som den bedste udgave af mig selv. Det sidste år har dog været hårdt. Og jeg har derfor ikke været god til at værne om mine beauty rutiner, hvilket jeg indenfor det seneste halve år, har kunnet se på min hud. Den er blevet træt. Uden glød, og med mindre spændstighed. Det er ikke den Simone, jeg har været vant til at se i spejlet!

Jeg har talt med Alfa Omega klinikken om den følelse, af at alderen og livet lige pludselig sætter sine spor på en måde, som jeg egentlig ikke bryder mig om. Jeg lever forholdsvis sundt, og vil således gerne føle mig lækker fra inderst til yderst. Sådan tror jeg mange kvinder har det når de rammer slut tyverne?

Min behandler, Mitte er æstetikker helt ud til fingerspidserne, og har ikke nogle skrupler når det kommer til alder. Baseret på egen erfaring føler jeg, at mange klinikker er bange for at røre ved en før man er 50 og der dermed er 100 ting, der skal fikses. Alfa Omega klinikken tror i lige så høj grad på forebyggelse, og derfor er Mitte den helt rette behandler for mig. Denne gang skulle vi lave mesoterapi, og for at stramme ansigtet endnu mere op, fik jeg lidt Juvaderm i kindbenene. Juvaderm er i familie med restylane og emervel, som jeg tidligere har fået. Juvaderm er dog "rolls royce"-modellen, og baseret på min erfaring nu her, må jeg sige at jeg er enig. Det ligger sig så naturligt, og klumper ikke læberne. Vigtigst af alt, så hæver det næsten ikke dagene efter.

Hvad er mesoterapi? Mesoterapi er en behandingsform, der via små kontrollerede stik i huden, tvinger huden til at genopbygge sig selv, hvilket har en opstrammende og glansgivende effekt. Behandlingen udføres med små, lette stik i hudens overflade og tilfører huden hyaluronsyre, som findes naturligt i kroppen, samt en lang række vitaminer, aminosyrer og mineraler.

Den Uskarpeste video - Som Besvarer ALLE jeres spørgsmål Jeg har sammensat en lille video, der dokumenterer behandlingen. Den blev ikke super skarp, for jeg havde sat den forkerte linse på (jeg øver mig stadigvæk i videoer!), men hvis du selv er nysgerrig på mesoterapi og forskønnende behandlinger generelt, giver den svar på nogle spørgsmål. Som jeg teasede om i videoen...

Resultat 1 uge efter mesoterapi De første par dage, var jeg lidt hævet. og min hud skaldede. Ikke voldtsomt. På tredjedagen havde jeg en glød i huden, som jeg ikke havde set i flere år. Min makeup sad anderledes. Som var hele mit look photoshoppet. Sådan er det stadigvæk, og jeg gør alt hvad jeg kan for at holde mit look ved lige, ved at tilføre huden masser af fugt!

Det er som sagt et længere forløb, jeg er igang med og jeg skal nok love at holde jer opdateret. Som altid kan I også skrive i disse indlæg eller på mail, hvis der er nogle spørgsmål.

img_2720
img_2720