6 Restauranter I København Til En Girls Night Out

Pic: Bymartina - My sweet companion at CoralloKøbenhavn rummer et hav af restauranter, og nogle er mere oplagte til det ene fremfor det andet. Her er ihvertfald 6 gode bud på mere eller mindre kendte restauranter til, at starte en god aften med veninderne. Der er lidt til fiskeelskerne, lidt til proteinpigerne og lidt til dem der bare kan lide det hele! Kom iøvrigt endelig mere flere god på nogle af jeres favorit restauranter i kommentarfeltet!

BØF Belliggende i dronnings tværgade ligger BØF, der i modsætning til hvad navnet lyder, byder på meget mere end bøffer. Menukortet er bredt men alligevel småt og overskueligt, hvilket gør stedet rigtig godt til en venindeflok med forskellige smagsløg. En populær ret er ravioli med brunt blomkåls pureé, hvilket selv de kalorieforskrækkede vil synes er en god investering. Og ellers er den klassiske Rib Eye med hjemmelavet fritter og bearnaise, så fantastisk at jeg sjældent har smagt bedre. Stemningen er desuden hyggelig og betjeningen god, hvilket gør stedet til en perfekt start for en girls night out.

Find mere info om BØF her

Umage  Umage er en lys og luftig restaurant på Frederiksborgvej, der har specialiseret sig i fiskeretter. Bevares man kan også finde en enkelt Ribeye, men menukortet rummer hovedsageligt fisk. En anbefalelsesværdig ret er stegt havtaske med bisque, der ligger let i maven men smager syndigt og kraftfuldt. Som en speciel anordning kan man for 450kr. få 5 servinger som køkkenet bestemmer, hvilket giver mulighed for at smage lidt forskelligt af de indbydende retter. Der er desuden stor fokus på vinen på Umage, så sætter du og veninderne pris på god mad og et køligt glas hvidvin (vel nok det mest oplagte til fisk), så er Umage et skønt sted at gå hen.

Find mere info om Umage her

Scarpetta 2 På trods af den lidt afsidesliggende beliggenhed, er Scarpetta 2 værd at køre for. Scarpetta 2 ligger nemlig på Bryggen, og er en af Cofoco restauranterne. Menukortet af Italiensk og i den rustikke ende, hvilket giver en dejlig afslappethed omkring maden. Start aftenen her en varm sommeraften, og nyd så ellers Bryggens festligheder efterfølgende ved havnebadet, hvor områdets 'cool kids' hænger ud til den lyse morgen.

Find mere info om Scarpetta  her

Llama  Har du endnu ikke været på Llama, så er det på tide at komme afsted og nyde det sydamerikanske menukort, og ikke mindst de indbydende cocktails! Selve restauranten er værd at besøge bare for at kigge på lokalerne, der er dekoreret fra top til tå med farverige tegl. Menukortet tapasinspireret således, at alle om bordet kan deles om de lette retter. Med beliggenhed midt i centrum, er der desuden rig mulighed for at tage videre, hvis ikke Llamas festlige stemning kan holde på jer!

Find mere info om Llama her

Rossopomodoro Rossopomodoro er efterhånden en kending for alle dem, der bare har en smule hånd i hanke med, hvad der sker på Instagram. "Rosso" ihvertfald fast inventar i mit IG feed, og for en gang skyld er hypen fuldt ud fortjent. Udover at lave en af de bedste Aperol Spritz i byen, så er menukortet spækket med lækre retter, lavet på råvare i bedste kvalitet. I skal dog ikke være på "Carb Kur" når I besøger Rossopomodoro, for det ville ødelægge aftenen. Synd istedet med den lækre Raviolo ret (pasta m. ricotta fyld) eller spis for en gang skyld skorpen på pizzaen, for den er en af de få, der rent faktisk er værd at spise! Mums!

Find mere info om Rossopomodoro her

Corallo Lobster Bar Corrallo er ligesom med Rossopomodoro lokeret i Illum Rooftop, men er stadig en "ukendt" perle i de flestes øjne. Det er en skam, for allerede når du ser menukortet begynder dine smagsløg, at blive pirret. Jeg besøgte Corallo med en veninde, og vi endte i en seriøs "Hummerkoma". Til en girls night out, er det måske ikke optimalt, men vi gik også 'all in' på maden - prøv istedet at gå 'all in' på drinks og vinkortet, der tæller nogle skønne vine og delikate drinks!

Find mere info om Corallo Lobster Bar her

simone moellerComment