3 måder til at opnå flotte bryn

Øjenbryn! - Sjældent har der været så meget fokus på dem indenfor de seneste år, og sjældent har verdens kvinder været så frustrerede. For det er virkelig en svær kunst at mestre. Vi ser smukke øjenbryn overalt i modebranhcen og på Instagram men smukke bryn, er sjældent en gave fra naturen. Tro mig, jeg taler af erfaring, men indtil for få år siden vidste jeg faktisk ikke, hvor meget man kan gøre for at fremme netop disse. Alle disse tips vil jeg nu give videre! Makeup: Den mindst drastiske vej til smukke bryn, er selvfølgelig makeup! De fleste bruger enten en bryn pudder eller en bryn pen. Eller begge, hvis man er en rigtig haj kan begge dele bruges, men det kræver en god portion øvelse og bunkevis af youtube videoer, hvis ikke du er et naturtalent! Personligt bruger jeg en bryn pudder, da jeg føler den er lettest at påføre. Nilens Jord brow palette eller Eyelure Brow Palette er begge gode bud på - Husk også en god pensel, da det bedste resultat kommer ved skarpe linjer som bedst skabes ved sådan en pensel, som fåes i dette Real Techniques sæt

Farvning:  Den bedste måde at starte en god brynrutine på, er ved først at opsøge en professionel som kan plukke og farve brynene. Det kan være noget så svært at plukke sine egne bryn og 9 ud af 10 ender faktisk med at plukke for mange hår af. Mange skandinavere har desuden en del lyse hår, som gør at brynene ser tyndere ud end hvad de egentlig er. Ved farvning af brynene kan der skabes en definition af brynene, som du har svært ved at opnå med makeup. Selv går jeg ved The Powder Room, der som en del af min månedlige beauty rutine både plukker og farver mine bryn til ug og slange. Som bestilling sammen med andres services koster dette desuden kun 80kr. hvilket er gode penge givet ud både i forhold til tid og til at opnå flotte bryn!

Permanent optegning: Den mest drastiske af disse tips går ud på, at få tegnet brynene op permanent! Det er faktisk en behandling jeg selv har gået igennem for nogle år siden, og derfor også en behandling jeg elsker at få afmystificeret. Mange tror nemlig fejlagtigt at permanent optegning af bryn er lig med to tynde streger i panden, og det kunne ikke være mere forkert. Indenfor den gren er der nemlig sket rigtig meget, hvilket betyder at man idag kan få tegnet de smukkeste naturlige bryn med små hår og det hele. Det er en lidt dyrere ting at kaste sig ud i, men følelsen af at kigge sig selv i spejlet om morgenen og rent faktisk have bryn, gør en kæmpe forskel for selvtilliden. Selve resultatet holder i omkring 5 år (+/-), og det kan lige så godt siges, at det er en lidt smertefuld behandling - det er jo en tatovering. Desværre blev mine tegnet lidt for lyst op (jeg var en bangebuks, I ved), hvilket gør at jeg altså får dem tegnet op i det daglige alligevel. Min

Øvrige tips: Slap lige af med pincetten! - Lad de stakkels bryn være, og pluk kun lige så du undgår monobryn! Det bedste er at gøre som der blev nævnt ovenfor - få en professionel med forstand på tidens bryn trends til at plukke dem for dig! Ihvertfald indtil du har fået defineret formen. Derudover, så vær tålmodig. Både når det kommer til at tegne op, og opnå den rette form!

Sidst men ikke mindst: Serum! Bryn serum er guds gave til dig, der ikke har særligt mange hår fra naturens side, og som ikke tør begive dig ud i en permanent optegning af brynene. Der er et hav af dem på markedet, og for mange er det nok et religionsspørgsmål om hvilken man foretrækker. Dog er langt de fleste enige om, at pris er lig med kvalitet, hvorfor jeg vil anbefale  M2 Brows der også laver min yndlings vippeserum. Det er kvalitet, og resultatet er synligt allerede tidligt i forløbet.