Den Beskidte side af Vietnam - Hvad Du Aldrig Ser På Billeder

Uredigeret billede

Uredigeret billede

Forleden postede jeg ovenstående billede på min Instagram profil i en lidt mere redigeret udgave. Måske det ikke lige er til at se, men på dette billede er der væsentligt mere skrald end det billede, jeg postede på Instgram. Til billedet skrev jeg en længere tekst om, at der er et problem med skrald i Vietnam (hvor billedet er taget) og i sydøst Asien generelt. Jeg skrev hvor ked af det, jeg blev over at stå magtesløs på en øde ø i midten af det sydkinesiske øhav, med flere 100 kg. skrald, der var skyllet op på strandenbreden. Og så skrev jeg, at jeg havde fjernet al skrald i redigeringen af billedet, hvilket fik en del til 1) at undre sig over, hvorfor jeg ikke bare postede det uredigerede og 2) hvorfor jeg brugte tid på at fjerne skrald på billedet istedet for, at fjerne det på stranden.

Jeg kan godt forstå, at folk stillede begge spørgsmål, så lad mig lige forklare her! For det første, så stræber jeg altid på, at vise de smukke ting i livet. Jeg kan godt lide æstetik, så det er som regel en poleret side I ser på Instagram. For det andet, så var jeg på ingen måde forberedt på at blive mødt af så meget skrald i Vietnam. Og da slet ikke på en øde Ø. Som I kan se længere nede var der skrald overalt (hvad I ser på billedet er kun få meter ud af en meget lang strækning med lige meget skrald overalt). Jeg vidste simpelthen ikke, hvor jeg skulle gøre af det, da jeg ikke have nogle pose eller taske med mig. Om jeg så havde samlet en håndfuld og taget med mig til den nærmeste havn, så er der desværre ikke et affaldssystem i Vietnam. Så du finder som sådan ikke skraldespande på samme måde, som fx. i Danmark.

Skrald Phu Quoc Vietnam.jpg

Mange elsker Vietnam og Vietnameserne, og generelt havde vi også en skøn tid der! Men jeg må også indrømme at det er det værste sted, jeg har været i forhold til mændgen af skrald, og hvordan befolkningen håndterer det. De virker bare så ligeglade, og vi oplevede ofte hvordan de bare smed om sig med skrald på stranden, på gaden, på motorvejen - OVERALT. Så trist. 

Indtil videre har indlægget 150 kommenterer med folk fra hele verden, der beskriver samme oplevelse rigtig mange steder. Skrald er et GLOBALT problem, og efter at have fået denne side anbefalet, vil jeg nu give anbefalingen videre til jer! 5 Minute Beach Cleanup handler grundlæggende om, at du kan gøre en forskel ved bare at bruge 5 minutter på, at samle skrald op fra stranden. Dét lyder sgu så banalt, men hvor giver det bare god mening! Jeg tager ihvertfald en pose med på min næste rejse til at samle lidt skrald i <3 

Skrald i Vietnam Phu Quoc.jpg