Digital Nomade med Airbnb - Så Billigt kan det gøres

Indlægget af sponsoreret af Airbnb (ophold modtaget i gave)

Det der med at bo på hotel er lækkert, og vi benyttede os også af det med jævne mellemrum i de 5 uger vi var afsted. Men, det var ikke et hjem, hvilket gjorde det svært at få det til at føles som en normal hverdag. Og det er altså noget man kommer til at savne når man er afsted i lang tid. Så, det meste af tiden, boede vi i forskellige hjem, som vi havde booket gemmen Airbnb. Airbnb er fantastisk for deltids nomader, som Mark og jeg, der er afsted i længere tid,  men som ikke bor et sted fast. Desuden var det for det meste også billigere. Fx. Var vores villa i Vietnam med morgenmad, rengøring og leje af scooter, billigere end vores boligudgifter hjemme i København. Det sætter altså tingene lidt i perspektiv! 

Vi havde booket 3 meget forskellige hjem med Airbnb. 1 i Vietnam, 1 i Kuala Lumpur og 1 i Singapore, og du kan læse mere om dem alle i dette indlæg. 

Digital nomade med Airbnb Vietam

Cashew Tree Bungalows

Hoi An, Vietnam

Vietnam er kendt for sine billige priser, og det skinnede virkelig også igennem på udbuddet af Airbnbs. Vi havde lejet en privat villa lidt udenfor Hoi An i det centrale Vietnam, for lige omkring 150kr. i døgnet. Det var et såkaldt, "Homestay", hvor vi boede hos en familie, som sørgede for morgenmad og rengøring af vores villa. Lidt som en B&B - bare mere hjemmeligt og privat. Vores villa havde en terrasse, et stort værelse med seng og skrivebord samt et stort badeværelse. For os var det helt perfekt. Vi stod op klokken 06, og arbejdede indtil klokken 08, hvor vores morgenmad blev serveret på terrassen.

Arbejdet fortsatte derefter fra terrassen, og når dagen var færdig omkring klokken 14, kunne vi tage ud og udforske området mens vores villa blev gjort rent og vores tøj blev vasket. Den følelse af, at have et hjem, men uden de pligter, der normalt følger med, var helt ideelt for os! Det gjorde at vi 100% kunne fokusere på arbejde og oplevelser. Ejerne blev nærmest som en lille familie, og inden vi tog afsted, holdt de en lille festmiddag for os - det var virkelig noget af det sødeste, og det var helt sørgeligt, da vi skulle afsted. 

Udover nogle fantastiske værter, så må jeg også lige nævne at wifi fungerede helt perfekt! Det er lidt en sjældenhed i Vietnam. Så er du digital nomade og har planer om at besøge Hoi An, kan jeg varmt anbefale at finde Cashew Tree Bungalows inde på Airbnb

Digital nomade i Asien - Så billigt kan det gøres
Digital nomade med airbnb - så billigt kan det gøres

Penthouse med pool på taget

Kuala Lumpur, Malaysia

Først og fremmest, lov mig lige at du besøger Kuala Lumpur. Det er altså lidt et sejt sted... Og når du gør, så overvej lige denne penthouse lejlighed i total Serena van der woodsen stil, der ligger ovenpå et hotel og har pool på taget. Ja ja, den tyrkise sofa er måske knap så "chic", men for lige over 200kr. i døgnet så følte vi os virkelig som konger og dronninger! 

Digital nomade med airbnb - så billigt kan det gøres
Digital nomade med Airbnb - så billigt kan det gøres

På mange måder var vores lejlighed i Kuala Lumpur så langt væk fra vores idylliske hjem i Vietnam og måske endnu længere væk fra vores københavner lejlighed på 64kvm. på Amager. Men jeg kunne nu alligevel godt se mig selv leje den her lejlighed i længere tid ad gangen! Kuala Lumpur er en stor metropol med skyskrappere en masse, og moderne luksus som vi kender det i vesten. Men den største forskel er, at det koster en brøkdel at leve i KL. Vi gik derfor "all in" og bookede den bedste penthouse, vi kunne finde indenfor vores budget. Og det blev altså den her 70kvm. lejlighed ovenpå et hotel, midt i centrum. Vi havde fri adgang til hotellets fasciliteter såsom pool og gym, men vi havde samtidig også de hjemmelige nødvendigheder som køkken og vaskemaskine. 

Der er mange af den her type lejligheder på Airbnb i Kuala Lumpur, så gør som os, og skej lidt ud! Her kan enhver digital nomade nemlig være med.

Digital nomade med airbnb - så billigt kan det gøres
Digital nomade med Airbnb - så billigt kan det gøres

Studio lejlighed med hems

Singapore Centrum

Sidste stop inden vi satte kursen hjem mod København, var Singapore. På mange områder er det ikke en by, som er særlig "digital nomade"-venlig. Singapore er nemlig både dyr, og så er der alt for meget at se, så du har virkelig ikke lyst til at sidde indefor og arbejde! Har du iøvrigt set den nyeste funtktion på Airbnb, hvor du også kan booke oplevelser? Der er nogle ret gode nogle i Singapore, som vi helt sikkert havde tjekket ud, hvis vi havde haft tiden. Vi havde kigget forskert på vores kalender, så de to første nætter var vi nødt til at booke et hotel i centrum. Det kostede 700kr. i døgnet og var mindre end mit klædeskab!! Vi gav lige over 500kr. i døgnet for denne studio lejlighed midt i centrum, så set i lyset af de generelle priser i singapore, var den virkelig billig. 

Digital nomade med Airbnb - så billigt kan det gøres
Digital nomade med airbnb - så billigt kan det gøres

Det var dog et kæmpe "spring" opad rent økonomisk i forhold til de andre lejligheder, men sådan er det bare i Singapore. Og jeg ville for alt i verden ikke have undværet vores lille singa-eventyr, for det er en fantastisk by, som jeg vil anbefale på det kraftigeste! Vi brugte meget tid i vores lille singapore hjem, og på mange måder var det også det sted, der mindede os mest om det hjem, vi har i København. 
 

Digital nomade med Airbnb - så billigt kan det gøres

Men det var altså sjovt at udforske så mange forskellige former for hjem! Det er måske noget af det jeg elskede mest af alt ved at bruge Airbnb i Asien. For en stund kunne vi have lige præcis det hjem vi drømte om! Fra det simple hjem, til det luksuriøse og til det velkendte. 

I forhold til det økonomiske aspekt i det, så kunne vi virkelig have boet billigt som digitale nomader i Asien - ja, vi kunne nærmest have tjent penge, da vi også havde lejet vores lejlighed ud mens vi var afsted - hvis vi brugte alle 5 uger i fx. Vietnam. Men det smukke i det at rejse, er også at udforske kulturer, og ja, forskellige steder at kalde hjem. 

En af grundende, tror jeg, til at vi havde gode succeshistorier hele vejen igennem med vores lejligheder var at vi havde gjort en masse forarbejde i forhold til at få allermest ud af Airbnb som digitale nomader. Præmisserne når du er afsted er jo, at det skal være billigt, du skal kunne arbejde og du skal kunne opleve mest muligt! Og der skal din Airbnb bare være fundamentet for de 3 ting... Mine tips er nok ikke super revolutionerende, men lad mig alligevel komme med dem: 

  1. Start med at finde de byer i Asien, som I vil besøge og som er økonomisk fordelagtige (ja ja Singapore tæller ikke helt - vi havde bare en drøm om at se den, og så må man jo gå lidt på kompromis!)
  2. Lav en masse research omkring byen! Hvor ligger alle de cool områder? Hvor bor der andre expats og, hvor er der digitale nomade hubs, som du kan besøge når det bliver lidt for kedeligt at arbejde alene? - Prøv om muligt, at vælge en Airbnb i de områder
  3. Når du har udvalgt et par lejligheder, så kan du snævre dem ind ved at kigge på om de: har gode reviews? Om der er godt internet? Er der en vaskemaskine (det er guld værd når du er på farten i lang tid ad gangen!), er tæt på offentlig transport? Er prisen den samme for 1 eller 2 personer? 
  4. Nogle gange får du rabat ved at leje en lejlighed mere end en uge ad gangen! Det er virkelig værd at overveje for at spare endnu flere penge.

Se mere fra livet som digital nomade i asien i denne video: