Skønne hudplejeprodukter til kroppen + konkurrence

Indlæg lavet i samarbejde med Aviendo Natural

DSC_7491 copyJeg har lige været på en lille get away i min familiens kolonihavehus med min søde veninde. Planen var at vi skulle holde pyjamas party om aftenen, og sole os hele dagen i dag, men dem af jer, der har kigget ud af vinduet, vil nok kunne give mig ret i, at det ikke just har været vejr til solbadning af nogen art. Vi lod derfor bikinierne være i tasken sammen med de lækre body cremer, jeg havde taget med fra Aviendo Natural.

Aviendo Natural er et dansk hudpleje mærke, der er udviklet og ikke mindst produceret i Danmark. Alle produkter er udviklet med fokus på naturlighed, hvorfor man finder de bedste råvarer fra naturen, som har været kendt for deres gode egenskaber igennem hundredevis af år. Dertil er der ikke kemikalier, herunder parabener, phthalater, syntetiske farve- og duftstoffer i nogen af Aviendo Naturals produkter.

Aviendo Natural body Moisturizer og Aviendo Natural Aloe Vera Restorative Gel er to gode bud på fugtgivere til kroppen. Især her i sommermånederne, hvor der er brug for meget fugt (uden at det fedter) og kølende pleje til hud der har været ude i solen. Untitleerd-1 Aviendo Natural body Moisturizer har overrasket mig positivt, både i form af dens behaglige ikke-fedtede konsistens og dens virkelig gode og rene duft. Man kan nemlig fristes til at tro, at når alt er så naturligt, så må cremen da også lugte skov eller kompost, eller værst af alt; være så overparfumeret af æteriske olier, at man lugter som et helt parfumeri. Men det er slet ikke tilfældet. Duften er meget let, og som sagt ren. Duften hænger ved i løbet af dagen, uden at den overskygger ens parfume.

Aviendo Natural Aloe Vera Restorative Gel er en geleagtig creme, som giver en let kølende fornemmelse efter påføring. Cremen indeholder, som navnet antyder, (økologisk) Aloe Vera i en høj dosis, hvilket gør at den også lindrer irritationer og skader på stresset hud. Det kan eksempelvis være ved forbrænding forårsaget af solen. Nu ville jeg gerne have taget en for holdet, som man siger, og fået en lille forbrænding for at teste dette, men det forhindrede vejret. Jeg har dog brugt cremen da det var rigtig varmt, som en del af min aftenhudpleje rutine, for at køle kroppen. Og her har den været rigtig god!

I kan finde produkterne som et sæt her (og spare lidt penge, that we like!) og læse mere om Aviendos produkter her.

Smut ind på min Instagram og deltag i en konkurrence om produkterne! Jeg lover jer, at de er gode (:

DSC_7498 copy