Repost: Asiatisk beef salad

DSC_7532-copyDet er aaaaalt for lang tid siden, at jeg har lavet mad selv - tiden er simpelthen ikke til det, og så er det pisse kedeligt når man er single at kokkerere til sig selv! Jeg fik dog lige bladret igennem mine arkiver, og må indrømme, at jeg godt snart kunne bruge en god portion hjemmelavet mad - gerne den sunde af slagsen for både julen og takeaway mulighederne på Amager, er ikke just super sunde! Min mund løber i vand over denne salat, som jeg lavede tilbage i sommer. I må prøve den, for den er 'to die for'.

DSC_7487-copy Til 2-3 personer

Det skal du bruge:  2 små romain salat 2 gulerødder 2 forårsløg 1 rød chilli 1/2 spidskål 1/2 mango (gerne umoden) 2x175g. oksetykstegs filet (eller brug det kød du har – jeg brugte en rest kalveinderlår)

Dressing: 1 knold ingefær (ca. 20g) 1 fed hvidløg 1/2 spsk. Østersauce 4 spsk soya 1 spsk honning 1/2 lime

Topping: Peanuts koriander

DSC_7536-1-copy DSC_7564-copy

For mig ligger hemmeligheden bag denne skønne salat i, at det hele er revet fint på et mandolinjern, hvilket gør, at du får en blanding af alle smagsindtryk på én gang. Det er en bombe af surt, sødt, sprødt, blødt, stærkt og salt. Jeg siger jer, det er godt!

Vask og skræl grønsagerne, og riv dem derefter på et mandolinjern. Har du ikke et mandolinjern, så snit istedet grønsagerne fint.

Nu havde jeg en rest kød fra dagen før, men er du ikke så heldig, så er det ret hurtigt at lave alligevel.

Steg kødet på en varm pande i 1 spsk smør og 1 spsk olie i cirka 2-3 minutter på hver side, til det får en stegeskorpe. Tiden kan afhænge en smule af tykkelsen på kødet samt hvor rødt/gennemstegt, du vil have det (til den salat, kan jeg bedst lide mit kød rosa). Tag kødet af panden, og lad det hvile i 5 minutter. Skær det derefter i aflange strimler.

Untitled-14 Bland ingredienserne til dressingen, og smag til med honning samt lime. DSC_7532-copy DSC_7530-copy1

Server salaten med peanuts, frisk koriander og eventuelt lidt chili sauce. Det er iøvrigt sådan en salat, der har bedst af, at blive spist med det samme så alle grønsagerne beholder deres sprødhed.