Opskrift // Måltidssalat med bagte kikærter og søde kartofler

DSC_0060 copyDet er lidt tid siden, at der har været en opskrift på bloggen men det skal der laves om på, for mad er mit "drug", og især sund mad som smager godt! Forleden blev det til denne "alt-godt-fra-køleren"-veggie salat med citrus yoghurt dressing.DSC_0041 copyDen indeholdt de klassiske grønsager, som mange nok har i køleskabet efterhånden og så lidt bagte kikærter, søde kartofler samt quinoa. Mums! Jeg gik ud fra princippet om "eat the rainbow", som kort fortalt går ud på, at du skal spise hele farvepaletten af grønsager for at opnå et så stort omfang af forskellige vitaminer som muligt. Nu havde jeg desværre ikke noget lilla i køleskabet, men en lille smule frisk rødkål havde været helt perfekt som "knas" til denne ellers farverige salat.

Det skal du bruge til 2 pers.: 1/2 agurk 1 avocado 3 søde kartofler 1 håndfuld cherry tomater 1/4 iceberg salat 1 dl quinoa 1 dåse kikærter Persille

dressing:  1 dl yoghurt 1/2 citron lidt honnig salt og peber

Untitled-1Vask de søde kartofler, skær dem i både og kryddrer dem med salt, samt de krydderier du kan li'. Afslut med lidt olie og bag i ovnen til de er gyldne (omkring 25min. ved 200 grader). Skyl kikærterne godt under koldt vand, og krydder dem med salt, lidt hvidløg og olie. Bag dem i ovnen med kartoflerne indtil de har fået en sprød kant (15-20min). Vask quinoaen i koldt vand og kog dem efter anvisningen på pakken. DSC_0050 copy Bland yoghurt med lidt citron, honning, salt og peber. Smag eventuelt til med lidt hvidløg eller chilli.

Skyl og hak grønsagerne i mundrette bider. Anret ved at inddele det hele på et fad eller bland det hele sammen med dressingen, hvis det skal gå stærkt (og ikke være Instagram-venligt ;)).Strø til sidst lidt persille over retten, og så er der serveret. DSC_0067 copy