Nage - Boost din hud til vinterkulden

DSC00621 copy DSC00640 copy DSC00666 copy DSC00637 copy DSC00616 copy Som jeg skrev om i dette indlæg, er jeg blevet blog ambassadør for N'age, hvilket jeg er utrolig stolt og beæret over. Allerede efter et besøg, er jeg nemlig blevet overbevist om, at det virkelig er en af de aller bedste klinikker i Danmark. Med en professionel tilgang til diverse hudforyngende og forskønnende behandlinger, blev jeg således for nogle uger tilbage, skrevet op til en konsultation omhandlende, hvad mit ansigt og hud havde brug for.

Nu har jeg snart prøvet en masse ting indenfor Restylane da jeg første gang startede på skønhedsklinikker for 4 år siden. Min tilgang har altid været, at jeg vil være den bedste udgave af mig selv uden, at det bliver "fake". Derfor er det også vigtigt for mig, at min behandler forstår mine behov, og fortæller mig hvis jeg går over stregen, fokuserer på en petitesse, eller at han/hun kommer med forslag til, hvad der ellers kan gøres - de ved jo i mange tilfælde bedst.

Det blev til en lang og god samtale, og vi nåede frem til, at jeg skulle igang med at passe endnu bedre på min hud. Jeg har lige rundet de 27, og selvom små fine linjer ikke helt har meldt sig på banen endnu (det tilskriver jeg min efterhånden store viden og erfaring med hudbehandlinger), så skal der til at forebygges! Vidste I, at jo før man sætter ind med regelmæssige behandlinger desto lettere er det, at bibeholde et ungt og opstrammet ansigt? Dér hvor det først går galt, og diverse skræmmebilleder kommer frem er, når kvinder på 50 år kommer ind, og vil ligne en på 20. Det er med andre ord lettere at forblive ved status quo end, at skrue tiden tilbage, men det giver nok lidt sig selv haha! Anyways, essensen er altså FOREBYGGELSE når man er i vores alder!

Jeg blev derfor sat igang med Skinbooster behandlingen, som er en engangsbehandling over tre omgange, hvor mit ansigt omkring kinderne bliver fyldt ud med Restylane Vital Light. Det er den mildeste form for restylane, det vil sige at den er mest flydende, hvorfor den ikke kan mærkes under huden. Det den går ind og gør er, at det den hydrerer huden indefra, og gør den mere elastisk og fyldig - en ting du ikke kan opnå med alverdens cremer. Jeg fik min første behandling for små 3 uger siden, og skal nu ind igen og have min anden behandling. De af jer der følger med på snapchat ved, at det ser lidt drabeligt ud, men lad mig sige det sådan: Jeg vil hellere have 10 skinbooster vital behandlinger end at gå til tandlægen, haha! Det er lidt ubehageligt at blive stukket i, men man bliver bedøvet med en creme først, som gør at det næsten ikke kan mærkes. Derudover fik jeg den lækreste ansigtbehandling efterfølgende, som gjorde min hud frisk og flot at se på efter således, at det var hele pinslen værd (;

Og hvorfor er det så så vigtigt for mig, at tage vare på mig selv og mit ansigt? Jo, jeg snakker med rigtig mange mennesker i løbet af en dag, og for mig gør det en kæmpe forskel for min selvsikkerhed, at min fremtoning fra hud til hår og tøj, virker professionelt og pænt. Som det skrives, lyder det jo enormt overfladisk, men for mig handler det om, at jeg gerne vil have det ydre til at harmonere med det indre. Og det er vel ikke en helt skidt tanke, vel?

Beautysimone moellerComment