Underlige overspringshandlinger

DSC_1679 Sidste dag med ferie inden jeg igen i morgen går igang med at læse til eksamen. Sidste eksamen er på fredag, og så venter der mig ellers en dejlig lille ferie inden semesteret starter. Jeg er ivørigt mester i overspringshandlinger, og da jeg i sidste uge læste op til min første eksamen skrev jeg dem ned - her får I så de underligste. Byd gerne ind, så jeg ikke ender med at føle mig helt freak'ish (;

  • Tjekke nyheder minimum hver time - det handler jo om at holde sig opdateret!
  • Rydde op i de 500 ubesvarede mails i min inbox - for det kunne bare i.k.k.e vente længere!
  • Købe et zombie computerspil, så jeg én gang for alle kunne få slået fast at jeg er meget sejere end Michonne fra The Walking Dead - indtil videre har jeg dog kun løbet for livet
  • Melde mig ind Danmark - det har jeg så også bare snakket om i 4 år. Nu kunne det bare ikke vente længere!
  • Fastslå at jeg bare IKKE kan skrive mere uden Faxe Kondi  - Det gav god anledning til også at handle andre trøste-spisnings-treats.
  • Udsalgsshoppe på nettet - den er jo så ikke mega underlig når nu man bliver tvunget til at læse til eksamen i freaking januar! 
  • Undersøge betydningen af "Fis i en hornlygte" - svaret fandt jeg på ligegykdigviden.dk, hvilket vist nok var et hint
  • Se youtube tutorials om hvordan man lærer The Cups Song - se sangen her og lær hvordan man gør det her. Er sikker på det vil give SÅ meget street credit hvis man kan det!

Umiddelbart var det vist det, og ligger man det sammen med facebook stalking(altså på den der helt i orden måde, hvor man finder gamle klassekammerater man ikke har set i tusind år og griner lidt af dem), pinne smukke billeder på Pinterest og meget meget mere, ja så undrer det mig faktisk lidt at jeg overhovedet har fået læst til eksamen! Men det gik sgu... og tilmed godt! Hurra for overspringshandlinger!