Tip // Dekorative notesbøger

DSC_2217Godaften piger!Jeg ved godt at for jer der også følger med på Instagram, da er dette old news. Men I andre skal ikke snydes for de billige fund, jeg fandt i Søstrene Grene i går. SG er altid en fast post på ruten når jeg besøger Strøget selvom det tit er en smule kaotisk i de smalle gange, hvor primært kvinder i alle aldre, børn og enkelte vildfarende mænd bevæger sig rundt i et futtogs lignende optog. Stopper én op, stopper alle indtil man får bevæget sig rundt om eller personen går videre. Det er ikke for sarte sjæle, men jeg elsker når der kommer nogle gode skatte med hjem. I går fandt jeg disse to notesbøger til 13kr. stykket, lidt gave papir der nu står og pynter så fint i Lyngby vasen og et ufotogent dørslag. Alt sammen til lige omkring 70kr. Og jeg havde endda fået min shoppelyst stillet - WIN!

I dag har jeg i øvrigt været til mit første og eneste Social Media Week oplæg. Det handlede om Cross Media Content Strategy, altså hvordan virksomheder kan producere godt indhold på tværs af platforme, og var super spændende! Det bedste af det hele var, at vi kom i snak med en virksomhed der måske kan bruge os som praktikanter, hvilket skal munde ud i et case baseret speciale for virksomheden. Det hele virker næsten for godt til at være sandt, så nu håber jeg bare de siger JA!