Søstre på tur // Well-Come Spa & Fitness

Så er der et nyt koncept på bloggen, et koncept som har været længe undervejs, og som jeg håber I vil tage godt i mod. Min søster og jeg elsker at tage på opdagelse i København, men ender som regel de samme steder(som alle andre). Så vi vil gøre det til vores mission, eller bare et lille side projekt midt i alt det andet, at finde nye lækre steder vi kan anbefale til jer! temaet er ikke helt fastlagt, andet end at det skal være noget man kan lave sammen. Så ja, alt fra wellness til kultur, mad og festlige fornøjeligheder! 1dcd3ddc1098c0a31bad4571ade37216

I torsdags var Søsterlystig og jeg på vores første tur. Vi var nemlig inviteret ud til Well-Come spa og Fitness - I ved, Danmarks vel nok mest fancy "fitter" belliggende i Hellerup, nærmere bestemt på toppen af Waterfront Shopping center.

Forinden var vi blevet sat på et hold, og kæphøj som jeg er, havde jeg blæret mig til bestyren om at Vi da var nogle seje tøser som var med på den værste(okay, nu ikke nogle sjofle tanker piger!), og han derfor bare kunne sætte os på det hold han følte for... Well, da jeg stod der torsdag eftermiddag og var ved at kaste blod op til en intens crossfit time, kunne jeg have slået mig selv for at være så smart i en fart. Når det så er sagt, og min popo nu her efter fire dages recovery er ved at komme sig, så var det den bedste træning jeg nogensinde har prøvet! Virkelig. Vores træner, Anders, var super dygtig og god til at hjælpe med at finde balancen mellem "jeg-dør"-mode og maks ydelse.

Well-Come udbyder et væld af holdtræningsmuligheder, og har alle de tænkelige og utænkelige træningsredskaber man kan forstille sig. Fra ski maskiner, til bokseringe og klatrevæg - der mangler ikke noget. Ja, selv før du starter med at træne, er der kaffe og iskold vand med agurk i receptionen, ghd glattejern og føntørrer i omklædningen og parabenefri shampoo og balsam i de adskilte brusekabiner. Og sådan kunne jeg blive ved, for Well-come har tænkt på alt og lidt til. Når man kommer fra et budget fitness center, så skulle jeg hilse og sige, at det er som at træde ind i en hel ny verden, en verden man næsten ikke vil hjem fra igen  - og det vil jeg vædde med, at de færreste kan sige om deres fitnesscentre! PicMonkey Collage

Efter vi havde trænet crossfit, under åben himmel med udsigt udover havnen that is, skulle vi også lige prøve spaen(som Vi i den grad havde set frem til). Vi var inviteret med på et saunagus hold, og my oh my! Det kunne jeg altså godt vænne mig til. En time i ren forkælelse med æteriske olier, dampbad, varm pool, iskold pool og for at toppe det hele, var der også linet op med frisk frugt, detox te og vand, som blev fyldt op hele tiden. Man kunne godt tro at det var til ære for bloggerdamerne, men det var bare standarden.

4 timer senere, var vi på hjem. Helt høje over hvor luksuriøst, motiverende og fantastisk fedt det havde været. Sådan måtte hvert et fitnesscenter altså godt være, for så tør jeg godt love at jeg ville besøge det hver dag og hele tiden! Med sådan en luksus i særklasse, er prisen også i den højere ende. 1250kr. om måneden for fitness, spa og nystrøgede håndklæder hver gang man kommer. Men som vi blev enige om, er det penge godt givet ud for sådan et slaraffenland for fitness elskere og alle os andre, der måske bare vil have det overstået for at komme ind og nyde spaen ;) Har man ikke så mange penge til selvforkælelse om måneden, kan man også købe en dags billetter, som enten bare kan bruges på én selv eller eventuelt som en del af en polterabend - det ved jeg ihvertfald at Impressionista pigerne gjorde med stor success!

Som en vaskeægte anmelder, er der også en skala som er en samlet bedømmelse på indtryk, underholdningsværdi, pris og hvorvidt vi vil komme igen.

- Og man må sige at vi ligger hårdt ud! Vi prøvede virkelig, men kan ikke sætte en finger på andet end prisen, som ikke er særlig SU-venlig, men som er 110% givet godt ud ellers! Så det bliver fem STORE hjerter fra os(kunne mange give halve hjerter var det 5,5 ;) ).

♥♥♥♥♥

I kan besøge Well-Come Fitness og Spa HER, og så vil jeg ellers bare ønske jer god aften.