Selvbruner tips

DSC_1371Snart står den på sol og sommer når jeg tager mod varmere himmelstrøg, men selvom det er lige om lidt, kan jeg ikke vente med at få lidt kulør. Jeg ved ikke om I kan huske, at jeg havde et lille tanning uheld med en billig self tanner? Ihvertfald er den nu lagt på hylden, da den både er for mørk til om vinteren, og for utilregnelig til at anbefale haha! Istedet har jeg kastet min kærlighed på James Read Express Mask og Nordictans Selvbruner spray.

James Read Express mask bruger jeg i ansigtet, og den er super let at bruge samt giver et mere eller mindre mørkt resultat alt efter hvor lang tid den sidder. 30 min. og du har en lys gylden kulør. 60 min. og kuløren er mørkere. Derudover er det også en fugtighedsmaske samtidig. win win!

Nordictan bruger jeg på benene(man skal jo spare på dråberne her om vinteren;)), den giver ligeledes en naturlig kulør, som man kan oparbejde gennem et par gange. Derudover er jeg glad for at den er svanemærket, og billig i forhold til mange andre self tans! Den koster 89kr. og fås i Matas, Føtex og Bilka. Eneste minus er at farven ikke kommer med det samme, så det er ikke en last minute løsning.

Tips til at opnå det bedste selvbruner resultat: - Køb en selvbruner handske - det giver et mere jævnt lag og ensartet farve(og du slipper for at få det på hænderne!). - Skrub først din hud med en god skrubbecreme eller handske. - Smør derefter huden ind i en god lotion, og lad den tørre ind. - Vær omhyggelig når du påfører selvbruneren. Især med Nordictan, da den ikke har farve og du dermed ikke kan se så godt, hvor du har påført den - I dagene efter, du har påført selvbruner, er det en god idé at bruge lotion regelmæssigt. På den måde holder farven lettere og du undgår i højere grad skjolder

BeautySimone MoelleComment