Outfit og lidt om Suits(serien og tøjet)

DSC_0507 DSC_0514//Jacket: Massimo Dutti (Similar here) / Suit: Diesel( Here and Here) / Bag: Marc by Marc Jacobs / Shirt: Second Female / Sneakers: My Own Sample // Igår gik jeg helt amok i videoredigering af en film jeg havde lavet fra min tur til Asien, så jeg glemte helt at få udgivet det her indlæg :)

Anyways, de sidste to dage har jeg faktisk rendt rundt i mit nye suit, som både fungerer glimrende til arbejde og lidt mere casual lejligheder, som det var stylet her. Apropos Suits, så er jeg lige gået igang med at se serien af samme navn, og er virkelig blevet grebet af universet. Har I set den? Ih, det er jo virkelig ude af kontekst med min stil til hverdag, men hver gang jeg ser et afsnit får jeg lyst til at skifte over til en stil der er mere lady like - ligesom den man ser i serien.

Nu står jeg selv i sneakers på disse billeder, men nogle gange savner jeg en mode der er lidt mere feminin. Jovist jeg prøver i ny og næ at dresse op til hverdag, men halvdelen af København ser jo skævt til dig hvis du overhovedet tænker på at tage heels på en helt almindelig tirsdag... Omvendt priser jeg mig lykkelig mandag morgen over, at jeg ikke skal spankulere ud i regn og blæst iført syletynde hæle og nederdel. Det er sgu ikke let at være kvinde nogle gange... ;)