Opskrift // ærtesuppe

DSC_1703DSC_1701Shreksuppe, Heksegryde - kært barn har mange navne, men herhjemme hedder den bare noget så kedeligt som ærtesuppe. Smagen er dog langt fra kedelig, så det er slet ikke sidste gang jeg laver den! Og rigeligt, skal der laves for selvom jeg havde beregnet til to dage, var denne dybe tallerken de sørgelige rester dagen efter. Opskriften er lidt et sammensurium af mange inspirationskilder, men sammensat op klassisk vis. Den kan iøvrigt spises både varm og kold! ÆRTESUPPE - 2 personer 1 pose frosne ærter 2 fed hvidløg 1 løg 5oo ml. grønsagsbouillon 1 dl. fløde el. cremefine salt, peber og lidt tørret timian Topping: fx. rejer, persille, cremefraiche, olivenolie, croutoner - jeg brugte bacon og lidt basilikum.

TILBEREDNING: Hak løg og hvidløg. Svits det på panden med timian til løgene bliver klare og bløde. Tilsæt derefter ærter og lad dem tø op mens der røres jævnligt. Tilsæt dernæst bouillon og lad det koge i 6-8 minutter. Blend suppen med en stavblender og derefter fløde. smag til med salt og peber.

Tip: Lav dobbelt portion og frys resten ned i faste muffinforme. De kan let kan optøes i microvnen på skole eller arbejde, så du på den måde har hurtigt og lækker frokost.