Oh no she didn't

DSC_8445 DSC_8448 DSC_8449 Egentlig er de her billeder lidt for mørke til min smag, og det gulbrune læder yder på ingen måde disse skønheder retfærdighed. Men måske det egentlig også er pisse lige meget når det jeg bare vil frem til er, at jeg er freakin' ejer af et par Valentino Noir Rockstud Slingbacks med crystal coat.(pyyh dyb indånding).

For lige at slå en ting fast, så nej, de er ikke købt fra ny af. For mig er disse Valentino heels lidt et trend item - omend en meget dyr én af slagsen - på lige fod med Chanel Boy tasken. De er pisse pæne at kigge på, men fordi hele mode verdenen svømmer over af dem, bliver man træt på et tidspunkt. Jeg ved ikke med jer, men der er jeg bestemt ikke endnu(og hvis der landede en Boy i mit skød, ville jeg da også beholde den og elske den som mine førstefødte. No doubt about that!). Det jeg bare vil frem til er, at de er lækre men måske ikke sande klassikere, jeg ville kaste mange-mange penge efter. Og små 7000 kr. for disse herligheder er immervæk mange penge! Jeg fandt dem derimod i Hamborg til en - for mig - rigtig fin pris i verdens fedeste luksus second hand butik. Hvis I gider at blive hængende lidt endnu, skal jeg nok afsløre butikken i et andet indlæg. Ud fra en internetsøgning at dømme, lader det nemlig til at være lidt af en godt bevaret hemmelighed ;)

Skoene stod og kiggede så ensomt midt imellem Prada støvler, Louboutin heels med knaldrød sål, Gucci og et par uformelige Chanel sandaler med mormorhæl fra 80'erne. Min søster så dem først, og udbrød et højt gisp - hun rev dem ned fra hylden og tog straks sine egne sko af for at prøve dem. Mellem os, så under jeg min søster alt det bedste i hele verden, men lige dér blev jeg et meget sølle og usselt menneske.... I mit stille sind, blev der bedt til alverdens guder "please, please pleeeease! Hun skal ikke kunne passe dem!".

Måske en skogud fra fjernøsten hørte mig, eller måske det bare skyldtes at min søster fra naturens side ikke kan passe en størrelse 38,5 - jeg ved det ikke! Men ihvertfald var de for små, og vi blev enige om at det var lige drastisk nok at kappe en hæl og tå. Jeg anede derefter et forsigtigt håb om at de ville passe mig. Lige så forsigtigt stak jeg ned i dem, mærkede dem smyge sig om foden på en måde som mine H&M heels aldrig har gjort. Boom, det var magi ved højlys dag. Resten er historie, men sjældent har et par sko oplevet så stor ekstase fra tre små danske piger - selv ekspedienten var overrasket, og måske også lidt jeg selv over at kunne blive så glad i låget over et par skide sko.