Loooong lashes

Screenshot_2014-08-05-09-38-15Klokken er nu 17.06 og jeg har den ondeste træthedskrise. Min kaffemaskine er gået i stykker og jeg skal være ved torvehallerne om en time. Inden da skal jeg nå at pakke til i morgen tidlig, hvor jeg drager på en M.E.G.E.T impulsiv tur til Hamborg. Og nu jeg skriver disse ord, er jeg egentlig også blevet en smule stresset...

Jeg har dog i lang tid gerne ville fortælle jer om en ret så vanedannende ny ting jeg prøvede ved Tine Alexandra for en måneds tid siden. Sidste gang var det negle, og udover det har jeg også en lang række andre beauty behandlinger, hun laver på mig! Hun er min beauty pusher og jeg kvitterer med at være hendes prøvekanin når hun skal afprøve nye behandlinger(hårdt job, I know!), og sidste gang var der tale om 3D volume lashes. Det er meget brugt i blandt andet Rusland og USA, men som så meget andet, er Danmark mere bagud. Så fortvivl ikke, hvis I ikke har hørt om det før... Selve behandlingen tager cirka 3 timer(husk lige at tisse af inden!) og der kommer cirka tre gange så mange hår på vipperne i forhold til traditionelle behandlinger. Hårene bliver sat på en ad gangen, så det ser super flot og naturligt ud.

Det er forskelligt fra person til person, hvor godt det holder men passer man på sine vipper, kan de holde i op til 3-4 uger! Mine var rigtig pæne i 3 uger, hvilket blandt andet skyldes at vipperne falder af en ad gangen istedet for i buketter, så det ikke er så synligt. Derudover købte jeg mig et par dykkerbriller, som jeg badede med. Jeps! Dykkerbriller... I hørte det her først, og selvom det ser virkelig tosset ud, så får det vipperne til at holde meget længere.

Hvis det lyder som noget for jer med laaaange vipper, så har Tine lige nu tilbud, hvor I får det til halv pris - Find tilbuddet HER.