Lidt om solcremer

DSC_7132Som jeg skrev for lidt tid siden, så fik jeg en grim forskrækkelse da jeg fik analyseret min hud på Akademikliniken og fandt ud af, hvor slemt det stod til med min hud i ansigtet efter alt for meget solbadning uden noget som helst beskyttelse. Av av av... Ikke et kønt syn, at se hvor mange pigmentpletter, minirynker(ja, de bliver sgu store en dag) og dets lige der havde fundet vej til min stakkels hud. Heldigvis kan sådan noget minimeres, men det kræver skrappere midler som laser, hvilket skal gøre om vinteren, så indtil da er det på med solcremen. Hver dag. Også når det er overskyet. Meget solbadning er også et no-go, men det er det vidst for de fleste selvom vi danskere ikke vil være ved det ;)Det lyder lidt kedeligt ja, men det er en billig pris at betale og så har jeg det fint nok med at bruge selvbruner til at opbygge farve.

Nu har jeg selv kræft tæt inde på livet, og vil i den forbindelse lige advare om at solbeskyttelse ikke er en garanti for at undgå hudkræft, men kan mindske risikoen. Så mit råd er, at man lige meget hvad ikke steger løs i solen selvom man er beskyttet. I år har jeg modtaget et hav af solcremer til test, og udover at de skal beskytte i mod solen, må jeg tilstå af meget virker ret meget ens? Istedet har jeg kastet min kærlighed på solcremer med ekstra features, nemlig Vichy Capital Soleil med BB creme til ansigtet og Nivea Protect and refresh spray til kroppen.

Vichy Capital Soleil har nemlig indbygget BB-cream, hvilket giver den en smule farve, så huden ikke ser så fedtet ud efter påføring. Den blender rigtig god ind med min egen foundation og man mærker i det hele taget ikke at man har den på. Derudover har den SPF 50, hvilket i et generelt overskyet land som Danmark, vel nok er lidt overkill. Men better safe than sorry, right? Find den HER og på apoteket.

Nivea Sun Protect & Refresh er vældig smart på mange områder. Udover at være vældig let at påføre - også helt omme på ryggen - har den en let kølende effekt. Godt nok var den ikke ved, men det giver lige en let opfriskning, som sikkert også vil være tiltrængt på ferien. Den har SPF 30, men findes også med SPF 20. Find den i Matas eller lige HER