Guilty pleasure

tumblr_mzfzf2Q5BE1qlpz8eo1_1280(photo source: Pinterest) Hej jeg hedder Simone, og jeg skal se Paradise Hotel i år. Alle afsnit. Hvert og ét. Hvad siger I så? Indtil for få dage siden troede jeg, at jeg var den eneste 25-årige nogenlunde begavede kvinde, som så sådan noget reality halløj med unge mennesker der fester og horer så det står ud af ørene(arh grows image). Men så havde jeg en snak med min venindegruppe den anden dag, hvor mange tilstod at de også så det. Det er min guilty pleasure og jeg sammenligner det lidt med de unge mødre som jeg VED mange af jer ser(dont you dare lie to me ;)), hvor man finder en form for glæde ved at se på nogen der umiddelbart virker dummere end en selv. Her er det hele bare blandet med intriger, fester, smukke omgivelser og smukke mennesker(hvis man da er til det lettere kunstige look). Jeg kan faktisk ikke helt se mig fri for i mit stille sind - og sig ikke det her til nogen - at ønske jeg i en yngre single udgave var med. Sådan være den kloge type, ikke den dumme blondine, vel! Men så igen, er det helt ligesom helt udelukket af 100.000 årsager. Jeg nyder istedet at kigge med, så da jeg for et par måneder siden blev spurgt om jeg ville være en del af Paradise Hotel blogpanelet, sagde jeg ja! Det betyder at jeg engang imellem fabler lidt om programmet her på bloggen. Til at starte det hele op, var jeg i torsdags inviteret til Premiere på Paradise hotel sæson 10 i Imperial, som til trods for min skepsis, endte med at være virkelig godt! Jeg mener, hvor meget mere kan de finde på? Men min søster, som jeg havde slæbt med under armen, og jeg var fuldkommen underholdt fra start til slut. Barometeret for dumme kommentarer var allerede høj, og sammensætningen af gæster på hotellet var rigtig god. Som i rigtig rigtig god. Det tegner med andre ord til at blive en virkelig god sæson og I kan kigge med hver mandag til torsdag kl. 22 på Tv3. I bloggerpanelet finder I blandt andet de to teen bloggere, Daniel og Fie samt Irina og flere andre.

[Dette indlæg er lavet i samarbejde med Tv3, men jeg modtager ingen betaling for min deltagelse i bloggerpanelet. Alt er 100% egen holdning - ligesom altid]